Galgebakkebarn #5 - Ydermuren A4

Begrænset oplag: 50 
Eksklusiv ramme

Ydermuren - synet af den gav mig tryghed, for det betød at jeg lige straks var hjemme. Jeg boede i det første hus i Torv 3 (1a), så ydermuren var vores rækkehus. Jeg husker det som dejligt trygt, at jeg kunne se mit hus som det første, når jeg nåede til strædet. 
Beklædt med efeu som dansende tæpper i vinden henover bjælkerne i forhaven. Grønne og tætte om sommeren, som senere skød om i glødende orange-røde farver og bød efteråret velkomment. 

Lige så smukt det var, lige så irriterende var det, når vi ramte efeu under en vigtig hop-over-bold leg på ydermurerne, og bolden ramte skævt ned på jorden. Eller landede dødt i græsset lige foran én. Så var man ude på grund af en åndssvag plante.
Derfor gjaldt det om, at finde en ydermur vi både måtte spille på uden det generede, og hvor efeu’en ikke havde overtaget. Og det gjorde vi. Gik efter ‘den bedste mur’, og håbede på at den ikke var optaget af andre.

Vi legede også ‘Jeg melder krig mod’. Naturligvis med det ene ben forskudt foran det andet for at indtage 'den mest effektfulde spytte position'. Vi strakte os så meget, at vi nogle gange faldt på asfalten og fik hudafskrabninger på håndleddene, når vi skulle tegne vores erobringer op. Men det var det værd, også at få andres spyt under skoene, hvis det betød at man lettere kunne få ram på modstanderen. 
Jeg kunne i øvrigt bedst lide at være Danmark, og det var heldigvis sjældent et problem. For så tog Natascha bare Japan, hvor hendes mormor kom fra. Og sådan kunne vi lege i timevis med en enkelt tennisbold, lidt kridt og en masse spytklatter.