Galgebakkebarn #7 - Udendørsbruserne A5

Begrænset oplag: 50
Eksklusiv ramme.

Udendørsbruserne - kan I huske dem?

Det var dengang, vi kunne køre hele Galgebakken tyndt for at finde en. Og det kunne vi bruge lang tid på, for det var sjældent, at de virkede. Men når vi endelig fandt en der gjorde, var lykken stor. 

Jeg elskede udendørsbruserne. For det betød vandleg i mængder, vi selv bestemte, uden at forældre blandede sig. Det var ikke, fordi jeg badede i udendørsbruserne. Det var vandet alt for koldt til. Men jeg elskede at tænde for dem. Se vandet rende ned i risten. Fylde en spand med vand til noget madlavningsleg eller lige stikke mine tåspidser ind under det iskolde vand efterfulgt af et lille skrig. 

Der var også udendørsbruseren i Vester. Det var den, der var tættest på mig. Men den var også lidt særlig, fordi den var malet som en giraf, som et af dyrene på Savannelegepladsen, som Kunster Kirsten blandt andre havde malet. 

På de rigtig varme dage, hvor udendørsbruserne og springvandet ved købmanden ikke var nok til at køle mig og min lillebror ned, fyldte min far tit et lille badebassin op omme i baghaven. Så gik han over til Beboerudlåns-Henrik på den anden side af vejen, og lånte en lang haveslange, som han slæbte gennem både stuen og spisestuen for at koble den til køkkenvasken. Hvis altså ikke Klaus, Natascha’s far, havde lånt den allerede. Han var nemlig altid hurtig til at fylde deres badebassin op. Men det gjorde ikke noget, for så kunne Natascha og jeg løbe skiftevis mellem vores bassiner i baghaven, og nuppe lige dét der passede os bedst. Det varmeste eller det med mindst græsrester i, med det enkelte rækkehus der lå imellem os.