Galgebakkebarn #4 - Bakkens Hjerte A4
Galgebakkebarn #4 - Bakkens Hjerte A4
Prisen er uden ramme
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Begrænset oplag: 50
Eksklusiv ramme
Det var her, og dengang, der var nærværende pædagoger. Det var her, jeg lærte at spille bordfodbold. Her Camilla Genssler og jeg tævede de fleste - også drengene, og her vi måtte blande slik for en 5’er i caféen, når vi havde tævet Lars. Som ikke skete så tit... Lars - den pædagog og dét menneske, som jeg med det samme kunne lide og følte mig tryg ved. Han gennemskuede mine bordfoldskills og også mine forelskelser.
Han var jordnær, jyde, og ret sjov. Men mest af alt, så var han bare virkelig rar at snakke med og være omkring.
Der var også Bo. Altid i fodboldtrøjer og Fisherman’s Friend pastiller i køkkenskabet. De var så stærke, at vi skulle være seriøst sliksultne for at plage om én. Men Bo var altid gavmild, og i de værste slikhungrende tider spiste vi hans pastiller. Så stod vi dér med tårer i øjnene og spiste hans slik, imens han med glæde fixede de ting, der trængte til en kærlig hånd på vores cykler.
Peer var der også - i musikrummet i kælderen. Dér hvor man fik fornøjelsen af indelukket sved og sure tæer, når man åbnede døren. Og selvom Peer opmuntrede os til at lære et par akkorder, så vi kunne spille selv, så endte vi altid med karoke. Det var hurtigt, og det var smart, for det betød, at vi kunne nå flere ting i klubben samme
dag. Men der var ægte mikrofoner, og det var fedt at stå der og skråle igennem til “Ironic” med Alanis Moris-sette eller Vågner i Natten med Ray Dee Ohh, indtil vi blev semihæse af det.
Men allerede ude foran klubbens indgang startede det. For det var her, Simon ofte stod og spillede basket. Årh manner, alle de gange, jeg håbede på, at han ville stå der, når jeg kom cyklende efter skole. Vi parkerede vores cykler, som var det en levende labyrint, alle klubmedlemmer skulle igennem, for at nå til hoveddøren.
Nogle gange til lyden af cykler, der væltede oveni hinanden som dominorækker. Ups...
Dørhåndtaget - efterfulgt af duften af toast til en 5’er imens vi lagde vores overtøj på plads. Videre til afkrydsningslisten. Så man vidste om vennerne var kommet, og ham, man var forelsket i. Lidt Donkey Kong på spillemaskinen. En sludder i Anette’s syværksted og et spil pool med The Voice i baggrunden. Det var fedt - det
var det altså!
